Person Record
Images
Metadata
Navn |
Holmberg, L.F. |
Biografitype |
Professor |
Fulde navn |
Holmberg, Ludvig Ferdinand |
Født |
1826 |
Død |
1897 |
Biografi |
L. F. Holmberg blev polyteknisk kandidat i mekanik i 1849, og herefter ansat ved Københavns Havnevæsen, som assistent, hvor han bl.a. stod for ombygning af Langebro. Han avancerede til Havnebygmester og ledede bl.a. opfyldningen af kanalen på St. Annæ plads og anlægningen af kajer i København. I 1857 kom han tilbage til Polyteknisk læreanstalt, hvor han skulle undervise på den nye studieretning for bygningsingeniører. Der havde længe været ønsker om at etablere en retning indenfor bygning af veje, broer og jernbaner, men ønsket blev først opfyldt da en kreds af polytekniske kandidater og flere lærere, med bl.a Julius Thomsen i spidsen, selv samlede ind til aflønning af en underviser. Denne underviser blev Holmberg, som var opdateret med den sidste nye viden indenfor området gennem sine rejser i bl.a. Frankrig og Holland. Som lærer havde man i 1857 svært ved at brødføde en familie, så Holmberg måtte for en stund beholde sit job som havnebygmester, indtil han blev tilbudt et docentur i jord- og vandbygningslære ved Landbohøjskolen. Dette bi-job bestred han indtil 1883. Han var blevet tituleret som professor siden 1869, men først i 1894 blev titlen officielt. Holmberg vil blive husket for, at han fik systematiseret al undervisningen på bygningsretningen og gjort det til den mest søgte retning på Polyteknisk læreanstalt. Men han vil også blive husket for sin meget grundige og detaljeorienterede facon, som man kan finde beskrevet i Henrik Pontoppidans "Lykke Per". Pontoppidan beskriver Holmberg i sin bog Hamskifte fra 1936 på følgende måde: "Når han kom gående henad Gaden med sin unaturligt høje hat med galoscher og familieparaply, lignede han en værdig pastor emeritus ude fra Frederiksberg. Men med dette småkomiske udseende og et væsen, der svarede dertil, var han i virkeligheden en langt mere fremragende tekniker end de udenlandske kraftkarle, jeg som dreng havde forset mig på. Når dansk ingeniørvirksomhed nu har vundet anerkendelse mange steder i verden, har Holmberg sikkert sin del af æren derfor. Han havde al den nøjeregnende årvågenhed over for de små ting og deres betydning, der -mærkeligt nok - har bidraget så mægtigt til teknikkens udvikling i vor tid. Et vidnesbyrd derom fik vi, hans elever, da vi en gang under hans ledelse foretog en studieudflugt til Helsingborg, hvor man var i færd med at bygge en ny, stor tørdok. Vi blev modtaget af en flot, engelsk præget overingeniør, ved siden af hvem vor professor til vor beskæmmelse tog sig helt bedemandsagtig ud. Vi blev ført rundt på arbejdspladsen, fik forevist tegninger og overslag, og hele tiden ventede vi, at Holmberg skulde sige noget anerkendende om det store foretagende. Det blev dog kun til et par forsigtigt fremførte spørgsmål. Men på tilbagerejsen med damperen samlede Holmberg os på dækket og fremsatte her en omstændelig kritik af foretagendet, udtalte navnlig frygt for, at dokkens bund skulde vise sig at være for svag til at modstå grundvandets opadgående tryk under tøbrud eller efter stærke regnskyl. Vi unge fandt som sædvanlig hans indvendinger filistrøse (snæversynede). Vi var svært imponerede af, hvad vi havde set, var desuden opstemte efter et festligt traktement, der med svensk gæstfrihed var bleven givet os inden afrejsen. Men ikke længe efter læste vi en dag i aviserne om en stor katastrofe i Helsingborg. Med et mægtigt brag var den nye dok sprunget læk, og grundvandet havde fyldt Bassinet, - ganske som Holmberg så sagtmodig havde forudsagt det. _______________ L. F. Holmberg was educated from The College of advanced technology in 1851 and soon after employed by the port authorities as an assistant. He soon after became chief of the technical staffof the port, and in 1857 he returned to the College in order to teach in the new Department of Civil Engineering (BYG). Holmberg had travelled to France and Holland to get further training and was therefore updated and very competent to teach in the subjects. As the salary was quite low in 1857, he had to work on the side, as a lecturer at the Royal Veterinary and Agricultural College from 1860-1883. From 1869 he was addressed as Professor and in 1894 the title was official. Holmberg will be remembered because he systematized all the teaching at the new Department and made it one of the most popular departments at the College. |
Uddannelse |
1849: Kandidat fra Polyteknisk Læreanstalt 1851 - 1857: Ansat ved Københavns havnevæsen 1857 - 1894: Docent ved Polyteknisk Læreanstalt 1894 - 1897: Professor på Polyteknisk Læreanstalt 1860 - 1883: Docent ved Den kongelige veterinær- og landbohøjskole |
Publikationer |
Udvalgte Publikationer: "De mekaniske Grundlove for Bygningsvæsenet" 1871 (bog) "Lærebog i teknisk Mekanik" 1879 (bog) |
Søgeord |
Brobygning BYG DTU Bygningsingeniør Byggeteknik Den Polytekniske Læreanstalt Undervisnings organisering Bridge construction BYG DTU Constructional engineer Building technology The College of Advanced Technology Teaching |
Fødested |
København |
Dødssted |
København |
Mor |
Glud, Ellen Marie |
Far |
Holmberg, Arendt Holger |
Related Records
-
View Full Record
Skrivelse fra L.F. Holmberg, vedrørende undervisningen i vand- & vejbygningsfag, jernbane- & brobygningsfag m.m. Dokumentet er svar på skrivelse fra Læreanstaltens bestyrelsen, som i marts 1859 anmodede samtlige undervisere redegøre for undervisningen i de pågældende fag.
Record Type: Søg arkivalier
-
View Full Record
Udkast til plan, reglement, fag m.m. for Polyteknisk Læreanstalt, 1829, korrespondance vedr. ændring af studieplan, fra bl.a. Holmberg 1859, afgangsdiplom
Record Type: Søg arkivalier
-
-
Forelæsning over Jordarbejde af docent Holmberg, 1866
Håndskrevet bog og trykt bog om samme emne
Record Type: Søg arkivalier
-
-
Holmberg, Ludvig Ferdinand - Fotografi af professor i vandbygning på den Polytekniske Læreanstalt L.F. Holmberg (1826-1897). Her fotograferet med studerende på læreanstalten i Studiestræde/Skt. Pedersstræde. Ukendt (photographer) Holmberg, Ludvig Ferdinand
Danmarks Tekniske Højskoles billedsamling
Record Type: Søg billeder
-
Holmberg, Ludvig Ferdinand - Portræt af den danske ingeniør og første professor i vandbygning ved den Polytekniske Læreanstalt Ludvig Ferdinand Holmberg (1826-1897). Ukendt (photographer) Holmberg, Ludvig Ferdinand
Danmarks Tekniske Højskoles billedsamling
Record Type: Søg billeder
