Person Record

  • Email This Page
  • Send Feedback
  • Order an Image
Navn Fanger, Ole
Biografitype person
Fulde navn Fanger Povl Ole
Titel Professor
Født 16/7 1934
Død 20/9 2006
Biografi Ole Fanger var en international berømt forsker, som var førende i verden indenfor indeklimaet og dets effekt på menneskers sundhed og livskvalitet.
Han modtog 79 hædersbevisninger fra 27 lande og heraf 15 æresdoktorater ved udenlandske universiteter og udgav talrige videnskabelige bøger og artikler .
I 2004 gik han på pension, men vedblev, som senior professor, at være tilknyttet DTU’s Internationale Center for Indeklima og Energi, som han selv havde været med til at starte.
Se en detaljeret liste fra maj 2006 over udgivelser og æresbevisninger: http://www.ie.dtu.dk/staff/pofcv.pdf.
Uddannelse 1952: Student fra Marselisborg Gymnasium
1957: Cand. polyt. fra Danmarks Tekniske Højskole
1959: Amanuensis ved Danmarks Tekniske Højskole, laboratoriet for varme- og klimateknik
1968: Lektor ved Danmarks Tekniske Højskole
1970: Dr. tech.
1977: Professor i klimateknik ved Danmarsk tekniske højskole
Publikationer Udvalgte Publikationer:
"Thermal comfort, Analysis and applications in environmental engineering" 1970 (afhandling)
"Dansk indeklima forskning i 25 år" VVS. - Årg. 25, nr. 5 (1989). - S. 73-74 (tidsskriftartikel)
Søgeord Professor
Æresdoktor
Indeklima
Klimateknik
Professor
Honorary doctor
Indoor environment
Climate technique
Fødested Vejlby
Far Direktør Fanger, Svend Aage

Associated Records

Image of The Perception of Heat from Hygroscopic Clothing - a Wearer Trial

The Perception of Heat from Hygroscopic Clothing - a Wearer Trial -

2 x Oplæg til artikel om forholdet mellem tøjs hygroskopiske egenskaber og menneskets komfort. Samt udregninger, grafer o. lign. Forfattere: J.F. Mackeprang, H.N. Knudsen, P.O. Fanger

Image of The Impact of Temperature. Step-changes on thermal comfort

The Impact of Temperature. Step-changes on thermal comfort -

Om temperaturs indvirken på menneskets komfort

Image of Thermische Behaglichkeit und Raumtemperaturregelung

Thermische Behaglichkeit und Raumtemperaturregelung -

af Andreas Dollfus. Om Komfortforskingen på Danmarks Tekniske Højskole

Indoor climate analyzer type 1213 -

for Brüel og Kjærs komfortmeter

Image of Comfy-test EQ-21

Comfy-test EQ-21 -

til komfortmeter type EQ 21 med serienummer 212

Image of Thermal comfort meter type 1212

Thermal comfort meter type 1212 -

om komfortmeter. Produceret af Brüel og Kjær

Image of Engelsk og amerikansk patentansøgning og patentbevis på opfindelser med forbindelse til komfortmeter

Engelsk og amerikansk patentansøgning og patentbevis på opfindelser med forbindelse til komfortmeter -

Improvements in and relating to apparatuses for measuring the degree of thermal discomfort and system comprising such apparatuses Ansøger: Thomas Lund Madsen

Arkivalier omhandlende komfortforskning og komfårtmåling -

Den første prototype af den temiske komfortmåler Resis Confy Test evt. Brüel og Kjærs termiske komfortmåler Den danske og amerikanske patentbeskrivelse Den opvarmede stol, evt. som plakat Den danske patentbeskrivelse doneret af Thomas Lund Madsen

Image of Komfortmeter - Formodentlig den første prototype af komfortmetret, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Komfortmeter - Formodentlig den første prototype af komfortmetret, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Formodentlig den første prototype af komfortmetret, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Image of Transducer - Første prototype af føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Transducer - Første prototype af føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Første prototype af føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Image of Komfortmeter - Komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.
Denne udgave af komfortmetret var i produktion hos Brüel og Kjær

Komfortmeter - Komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering. Denne udgave af komfortmetret var i produktion hos Brüel og Kjær

Komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering. Denne udgave af komfortmetret var i produktion hos Brüel og Kjær

Image of Transducer - Føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Transducer - Føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Image of Transducer - Føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Transducer - Føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Føler til komfortmeter, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering.

Image of Olfaktometer - Anvendt i forbindelse med luftkvalitetsforskning. Man sætter næsen ned til kolben, formet efter næsens form og snuser ind. Luftkvalitetsforskningen resulterede i at Professor Ole Fanger i 1987 kunne præsentere to nye enheder, olf og decipol til kvantificering af luftkvalitet.

Olfaktometer - Anvendt i forbindelse med luftkvalitetsforskning. Man sætter næsen ned til kolben, formet efter næsens form og snuser ind. Luftkvalitetsforskningen resulterede i at Professor Ole Fanger i 1987 kunne præsentere to nye enheder, olf og decipol til kvantificering af luftkvalitet.

Anvendt i forbindelse med luftkvalitetsforskning. Man sætter næsen ned til kolben, formet efter næsens form og snuser ind. Luftkvalitetsforskningen resulterede i at Professor Ole Fanger i 1987 kunne præsentere to nye enheder, olf og decipol til kvantificering af luftkvalitet.

Image of Transducer - Prototype af føler til komfortmetret, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering. Kaldes en transducer.
Thomas Lund Madsen var inspireret af A. F. Duftons eupatheoscope, som Dufton beskrev i 1932. Madsen baserede instrumentet på, at ligningerne, som beskriver temperaturvariationer i fast stof som gennemstrømmes af varme er identiske med ligningerne, som beskriver ændringer i strømmen i en elektrisk leder som gennemløbes af en elektrisk strøm.
Prototypen er en videreudvikling af en større prototype.

Transducer - Prototype af føler til komfortmetret, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering. Kaldes en transducer. Thomas Lund Madsen var inspireret af A. F. Duftons eupatheoscope, som Dufton beskrev i 1932. Madsen baserede instrumentet på, at ligningerne, som beskriver temperaturvariationer i fast stof som gennemstrømmes af varme er identiske med ligningerne, som beskriver ændringer i strømmen i en elektrisk leder som gennemløbes af en elektrisk strøm. Prototypen er en videreudvikling af en større prototype.

Prototype af føler til komfortmetret, der direkte kunne måle graden af termisk komfort. Instrumentet bygger på Professor Ole Fangers komfortligning og blev udviklet af Lektor Thomas Lund Madsen ved Laboratoriet for Varmeisolering. Kaldes en transducer. Thomas Lund Madsen var inspireret af A. F. Duftons eupatheoscope, som Dufton beskrev i 1932. Madsen baserede instrumentet på, at ligningerne, som beskriver temperaturvariationer i fast stof som gennemstrømmes af varme er identiske med ligningerne, som beskriver ændringer i strømmen i en elektrisk leder som gennemløbes af en elektrisk strøm. Prototypen er en videreudvikling af en større prototype.

Image of Comfy-test - Bærbar komfortmåler kaldet Comfy-test udviklet af bl.a.Thomas Lund Madsen og Jørgen S.R. Nielsen. Comfy-testen var en bærbar model med håndtag.

Låget er mærket RECI. I 1962 blev Jørgen Nielsen ansat hos ingeniørfirmaet Reci A/S. Reci lavede hovedsagligt teknologi til opvarmning, kedler og lignede. Firmaet blev interesseret i komfort instrumenterne og begyndte at udvikle den til et kommercielt produkt. Kund Linde var hovedkræften i udviklingen af det endelige produkt. Thomas Lund Madsen var dog stadig involveret.

Comfy-test - Bærbar komfortmåler kaldet Comfy-test udviklet af bl.a.Thomas Lund Madsen og Jørgen S.R. Nielsen. Comfy-testen var en bærbar model med håndtag. Låget er mærket RECI. I 1962 blev Jørgen Nielsen ansat hos ingeniørfirmaet Reci A/S. Reci lavede hovedsagligt teknologi til opvarmning, kedler og lignede. Firmaet blev interesseret i komfort instrumenterne og begyndte at udvikle den til et kommercielt produkt. Kund Linde var hovedkræften i udviklingen af det endelige produkt. Thomas Lund Madsen var dog stadig involveret.

Bærbar komfortmåler kaldet Comfy-test udviklet af bl.a.Thomas Lund Madsen og Jørgen S.R. Nielsen. Comfy-testen var en bærbar model med håndtag. Låget er mærket RECI. I 1962 blev Jørgen Nielsen ansat hos ingeniørfirmaet Reci A/S. Reci lavede hovedsagligt teknologi til opvarmning, kedler og lignede. Firmaet blev interesseret i komfort instrumenterne og begyndte at udvikle den til et kommercielt produkt. Kund Linde var hovedkræften i udviklingen af det endelige produkt. Thomas Lund Madsen var dog stadig involveret.

Image of Comfy-test - Bærbar komfortmåler eller Comfy-test udviklet af  bl.a. Thomas Lund Madsen og Jørgen S.R. Nielsen.

Låget er mærket RECI.

Comfy-test - Bærbar komfortmåler eller Comfy-test udviklet af bl.a. Thomas Lund Madsen og Jørgen S.R. Nielsen. Låget er mærket RECI.

Bærbar komfortmåler eller Comfy-test udviklet af bl.a. Thomas Lund Madsen og Jørgen S.R. Nielsen. Låget er mærket RECI.

Image of Fanger, Ole  - Professor P. Ole Fanger blev i april 2002 æresdoktor igen, denne gang ved Slovakiets Tekniske Universitet i Bratislava. Fanger blev hædret for fremragende studier indenfor varme-, klima- og energiteknik, specielt hans tværvidenskabelige forskning af indeklimaets indflydelse på menneskers sundhed, komfort og produktivitet. 
Den fornemme ceremoni foregik i et klassisk palæ i den gamle bydel i Bratislava, hvor Universitetets rektor, Professor L. Molnar hængte den gyldne doktorkæde om halsen på Fanger.

Fanger, Ole - Professor P. Ole Fanger blev i april 2002 æresdoktor igen, denne gang ved Slovakiets Tekniske Universitet i Bratislava. Fanger blev hædret for fremragende studier indenfor varme-, klima- og energiteknik, specielt hans tværvidenskabelige forskning af indeklimaets indflydelse på menneskers sundhed, komfort og produktivitet. Den fornemme ceremoni foregik i et klassisk palæ i den gamle bydel i Bratislava, hvor Universitetets rektor, Professor L. Molnar hængte den gyldne doktorkæde om halsen på Fanger.

Professor P. Ole Fanger blev i april 2002 æresdoktor igen, denne gang ved Slovakiets Tekniske Universitet i Bratislava. Fanger blev hædret for fremragende studier indenfor varme-, klima- og energiteknik, specielt hans tværvidenskabelige forskning af indeklimaets indflydelse på menneskers sundhed, komfort og produktivitet. Den fornemme ceremoni foregik i et klassisk palæ i den gamle bydel i Bratislava, hvor Universitetets rektor, Professor L. Molnar hængte den gyldne doktorkæde om halsen på Fanger.

Image of Fanger, Ole   - Professor Ole Fanger fremviste "doktor-dragt" ved en reception på DTU, 14. juni 2001. Dragten stammede fra 
hans udnævnelse til Honoris Causa på Universitet Coimbra, i Portugal. Han var den første dansker i universitetets 700 årige historie til at modtage doktortitlen og den dertil hørende (og specialsyet) klædedragt. Udnævnelsen fandt sted ved en spektakulær ceremoni, hvor alle var iført universitetets ceremonielle dragter.

Fanger, Ole - Professor Ole Fanger fremviste "doktor-dragt" ved en reception på DTU, 14. juni 2001. Dragten stammede fra hans udnævnelse til Honoris Causa på Universitet Coimbra, i Portugal. Han var den første dansker i universitetets 700 årige historie til at modtage doktortitlen og den dertil hørende (og specialsyet) klædedragt. Udnævnelsen fandt sted ved en spektakulær ceremoni, hvor alle var iført universitetets ceremonielle dragter.

Professor Ole Fanger fremviste "doktor-dragt" ved en reception på DTU, 14. juni 2001. Dragten stammede fra hans udnævnelse til Honoris Causa på Universitet Coimbra, i Portugal. Han var den første dansker i universitetets 700 årige historie til at modtage doktortitlen og den dertil hørende (og specialsyet) klædedragt. Udnævnelsen fandt sted ved en spektakulær ceremoni, hvor alle var iført universitetets ceremonielle dragter.