Person Record

Images

1 of 1977 Thomsen, Julius

View Image Metadata

Metadata

Navn

Thomsen, Julius

Biografitype

person

Fulde navn

Thomsen, Hans Peter Jörgen Julius

Titel

Direktør (rektor)

Født

16/2 1826

Død

13/2 1909

Biografi

Julius Thomsen blev cand. polyt. i anvendt naturvidenskab i 1846, og umiddelbart efter assistent ved Læreanstaltens Kemiske Laboratorium, under J. G. Forchhammer, samtidig med at han underviste i Agerdyrkningskemi.

1853 udtog Thomsen patent på en metode til fabrikation af soda af mineralet kryolit. Dette blev i en lang årrække grundlaget for en blomstrende kryolitindustri. 1856 foretoges den første ekspedition til Grønland efter kryolit og i 1856 åbnedes fabrikken Øresund med Thomsen som direktør. Fabrikken anvendte kryolit til produktion af soda efter Thomsens metode. Soda var et uhyre vigtig produkt, der blev anvendt til fremstilling af for eksempel sæbe, glas og en række kemiske stoffer.

Thomsen blev i 1864 ansat som underviser i kemi ved Københavns universitet, og i 1866 fastansat professor i kemi og bestyrer af universitetets laboratorium. 1883-1902 var Thomsen direktør for den Polytekniske Læreanstalt, hvor han gennemførte væsentlige reformer i undervisningen og forestod opførelsen af Læreanstaltens bygninger på Sølvtorvet.

Som følge af koleraepidemien i København i 1853 udviklede Thomsen sammen med ingeniøren Ludvig Colding en teori om at forrådnelser/gæringer i den organiske jordbund spredte uddunstninger, hvori sygdommen bredte sig gennem luften. Det vigtigste element i undersøgelsen var vandanalyser, der endnu ikke var almindelige. De opfattede koleraen som et teknisk-videnskabeligt problem, der kunne afværges gennem tekniske og sanitære tiltag.

Internationalt blev Thomsen kendt for sine termokemiske undersøgelser, der kulminerede med udgivelsen af det store fire-binds værk "Thermochemische Untersuchungen" (1882-1886), hvori Thomsen som den første bevidst anvendte loven om energiens konstans som grundprincip for termokemien.

Thomsen var også aktivt engageret i politik som borgerrepræsentant i København i 1861-94. Her præsenterede han den teknisk-videnskabelige sagkundskab og fik i denne egenskab stor indflydelse på etablering og forbedringer i byens vand-, gas- el-, og kloaksystemer og forsyninger.

Thomsen "var hverken inspirerende, åndrig eller intellektuel" men han var en meget dygtig eksperimentator, "arbejdsom, produktiv og skarpsindig" (citeret af Nielsen., A.K. i Kjærgaard, 2005, s. 131). Det sidstnævnte og hans væsentlige bidrag til termokemien gjorde ham til en af landets førende og mest indflydelsesrige naturvidenskabsmænd. Den internationale anerkendelse kan ses gennem en lang række medlemskaber af udenlandske videnskabelige selskaber så som The Royal Society (1876) og Uppsala Universitet (1877).

Ordener, udmærkelser m.m.:
Thomsen blev Gehejmekonferensråd i 1902, Ridder af Dannebrogordenen i 1871, modtager af Dannebrogmændenes hæderstegn i 1879, Anden Kommandør af Dannebrogordenen i 1888 og første kommandør af Dannebrogordenen i 1890.

***Kilder:

Petersen Emil/Veibel, Stig og Vinding, Poul; bd. 23, s. 568-575 i Engelstoft, Povl (red.) "Dansk biografisk leksikon", København: J.H. Schultz Forlag 1933

Kragh, Helge, Dansk Naturvidenskabshistorie, bd. 2, Natur, Nytte, Ånd, 1730-1850, s. 293-295. Gylling: Aarhus Universitetsforlag, 2005

Harnow , Henrik, "Den danske ingeniørs historie 1850-1920. Danske ingeniørers uddannelse, professionalisering og betydning for den danske moderniseringsproces.", Systime: 1998.

Kjærgaard, Peter (red,), "Dansk Naturvidenskabshistorie", bd. 3, "Lys over landet, 1850-1920", s. 45-46, 123-127, 129-131. Gylling: Aarhus Universitetsforlag, 2006.

Vinding, Poul, i Povl Engelstoft (red.) Dansk Biografisk Leksikon, 1937, bd. XI s. 4-7. Lundbye, J.T. "Den Polytekniske Læreanstalt 1829-1929", s. 137-149, 1929

Kragh, H. & Styhr Petersen, H.J., "En nyttig videnskab" s. 98-128, Gyldendal, 1995.

Lundbye, J.T. "Den Polytekniske Læreanstalt 1829-1929". København: G.E.C. Gad, 1929. s. 191-255.Julius Thomsen became MSc in applied science in 1846 at the College of advanced technology. From 1847 to 1853 he assisted J. G. Forchhammer at the College's chemical laboratory, and at the same time he taught agricultural chemistry at the College from 1850-1856.

In 1853 Thomsen took out a patent on a method for the manufacture of soda from the mineral cryolite from Greenland, which later became the foundation of a strong and long cryolite industry. The first expedition to Greenland for cryolite was conducted in 1856, and in the same year the factory Øresund opened with Thomsen as the director. The factory used cryolite in the production of soda after the methods of Thomsen. Soda was a very important product, which was used in the manufacture of soap, glass and a wider range of chemicals.

In 1864 Thomsen taught chemistry at the University, and in 1866 he became Professor Ordinarius in chemistry and manager of the university's laboratory.

From 1883 to 1902 Thomsen was director of the Polytechnical College where he carried out significant reforms in the area of education. Internationally Thomsen was respected for his thermo chemical studies, which culminated with the publication of the four-volume work "Thermochemische Untersuchungen" (1882-86), which among other things show that Thomsen was the first to deliberately use the law of the conservation of energy as the underlying principle for thermo chemistry. Thomsen was for a long period of time engaged in the preparation of the plans for the new buildings of the Polytechnical College and later, of the chemical laboratory.

Thomsen was also active in the community, being a member of Copenhagen's Municipal Council for thirty-five years. In this forum he represented the technical science expertise and in this capacity he brought about significant improvements in the city's water, gas and sewage utilities.

Thomsen received several distinctions, which consolidated his position as the leading and most influential scientist in the country. He was elected president of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters and became member of the Royal Society in 1876, Honorary Doctor of the University of Uppsala in 1877 and Honorary Doctor at the University of Copenhagen in 1879.

Uddannelse

1846: Kandidat i Anvendt Naturvidenskab fra Polyteknisk Læreanstalt
1850 - 1856: Lærer i agerdyrkningskemi, Den Polytekniske Læreanstalt
1856 - 1859: Justermester i København
1859 - 1866: Lærer i fysik ved Den Militære Højskole
1860: Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
1864 - 1865: Lærer i kemi ved Københavns Universitet
1865 - 1866: Ekstraordinær docent, Den Polytekniske Læreanstalt
1865 - 1909: Direktør, Aktieselskabet Kryolit Mine og Handels Selskab
1866 - 1901: Professor i kemi, Københavns Universitet
1866: Lærer i kemi ved Polyteknisk Læreanstalt
1/8 1883 - 31/1 1902: Direktør for Den Polytekniske Læreanstalt
1886 - 1887: samt 1891-92 Rektor, Københavns Universitet
1888: Præsident, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
1889: Æresdoktor, Københavns Universitet
1902: Gehejmekonferensraad

Publikationer

Udvalgte Publikationer:
"Bidrag til et thermochemisk System" 1853 (bog)
"Uorganisk chemie" 1850 (bog)
"Vandringer paa Naturvidenskabens Gebeet" 1856 (bog)
"Om de sanddynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjøbenhavn.." 1853 (bog)