Items with Images Only

Search Hints: To search by phrase wrap your criteria in quotes. ex: "Find me"

2528 results found. Records searched: 2528

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of View Full Record

View Full Record

Record Type: Søg genstande

Image of 
Kunstner: Carl Henning Pedersen (1913-2007).
Titel: Eventyret om København,  1967. Malet i anledning af Københavns 800 års jubilæum. 

Oliemaleri,  250 x 350. 
Om værket: 'Eventyret om København' er navnet på dette store oliemaleri af Carl Henning Pedersen. Værket blev oprindeligt malet til Københavns 800 års Jubilæum, men senere skænket til DTU af kunstneren selv. Tidligere professor ved DTU Stig Veibel fortæller om værket og dets ankomst til DTU i 'Sletten' avisen fra 1974: "Det er en vision, et udsyn over København fra toppen af SAS-bygningen, hvor man aner både skibe og biskop Absalon. Udført på bestilling af Berlingske Tidende til brug for et nytårsnummer fik kunstneren det tilbage efter endt reproduktion, og han fik da den for os uhyre velkomne idé, at unge polyteknikere kunne have glæde af at tage del i de indtryk, udsigten fra Hotel Royal havde givet ham." Carl Henning Pedersen så således selv værket som en inspirationskilde for de studerende. Værket er farverigt med sine klare grønne og røde felter og de store penselstrøg understreger en spontanitet og kreativitet i skabelsen af værket. En kreativitet som også lever på DTU blandt de studerende. For Carl Henning Pedersen var kunsten ikke for de få, men for de mange og selve evnen til at skabe så han også som en evne iboende i alle mennesker: "Vi skal gøre alle mennesker til kunstnere. For det er de. De tror bare ikke på det selv… De ved ikke, at kunsten bor i mennesket og kun kommer frem ved, at mennesket føler sig frem og leger med sten, farver, ord og toner…". (Udtale fra 1944. Kataloget til udstillingen CoBrA 1948-51, kunstforeningen i Hamburg, udg. af Uwe M. Schneede, Hamborg 1982, s. 9.)
Kilder: 'Sletten' avisen fra 1974, 4. årgang, nr. 10
Om Kunstneren: Carl Henning Pedersen (1913-2007) var en anerkendt dansk maler, hvis værker fortsat kan ses mange steder i Danmark grundet en række offentlige udsmykningsopgaver (eks. Ribe Domkirke). På DTU er vi så heldige at have to værker af kunstneren, som er med til at understrege hans kunstneriske mangfoldighed. Carl Henning Pedersen er blandt andet kendt for sin tilknytning til Cobra-bevægelsen. En gruppe dannet af ligesindede kunstnere i 1948, som skabte spontane og fantasifulde værker. Han var en del af et alternativt kunstmiljø, som opstod på tekstilfabrikant Aage Damgårds tredje Angli-fabrik. En fabrik hvor kunstnere som Robert Jacobsen og Sven Wiig Hansen også tidligere havde været tilknyttet. Desuden levede han tæt med sin kone Else Alfelt, som var en af de drivkræfter der i første omgang inspirerede ham til at male.
Carl Henning Pedersen har selv udtalt følgende om sin tilgang til kunst: "Jeg har skabt billeder ud af fantasien og har derved bygget på det samme grundlag som al folkelig kunst. Jeg tror, at vil vi skabe en kunst, der skal få betydning i det menneskelige samfunds udvikling, der vil bevæge og tale til menneskene, må vi øse af de rige kilder, der ligger inde i ethvert menneske." Carl Henning Pedersen var et gavmildt menneske og han ønskede, at sin kunst var tilgængelig for offentligheden. Han stoppede allerede omkring 1960 med salget af sine værker til private. I stedet fokuserede han på enkelte museumsbestillinger eller udsmykningsopgaver og han så desuden gerne sine værker samlet under ét tag. I dag kan der ses en omfattende samling af Carl Henning Pedersens værker på Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum ved Herning. 
Kilder: Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum / 'Virkeligheden og drømmen', Eventyrets maleri, Høstudstillingen, Kbh. 1950

Kunstner: Carl Henning Pedersen (1913-2007). Titel: Eventyret om København, 1967. Malet i anledning af Københavns 800 års jubilæum. Oliemaleri, 250 x 350. Om værket: 'Eventyret om København' er navnet på dette store oliemaleri af Carl Henning Pedersen. Værket blev oprindeligt malet til Københavns 800 års Jubilæum, men senere skænket til DTU af kunstneren selv. Tidligere professor ved DTU Stig Veibel fortæller om værket og dets ankomst til DTU i 'Sletten' avisen fra 1974: "Det er en vision, et udsyn over København fra toppen af SAS-bygningen, hvor man aner både skibe og biskop Absalon. Udført på bestilling af Berlingske Tidende til brug for et nytårsnummer fik kunstneren det tilbage efter endt reproduktion, og han fik da den for os uhyre velkomne idé, at unge polyteknikere kunne have glæde af at tage del i de indtryk, udsigten fra Hotel Royal havde givet ham." Carl Henning Pedersen så således selv værket som en inspirationskilde for de studerende. Værket er farverigt med sine klare grønne og røde felter og de store penselstrøg understreger en spontanitet og kreativitet i skabelsen af værket. En kreativitet som også lever på DTU blandt de studerende. For Carl Henning Pedersen var kunsten ikke for de få, men for de mange og selve evnen til at skabe så han også som en evne iboende i alle mennesker: "Vi skal gøre alle mennesker til kunstnere. For det er de. De tror bare ikke på det selv… De ved ikke, at kunsten bor i mennesket og kun kommer frem ved, at mennesket føler sig frem og leger med sten, farver, ord og toner…". (Udtale fra 1944. Kataloget til udstillingen CoBrA 1948-51, kunstforeningen i Hamburg, udg. af Uwe M. Schneede, Hamborg 1982, s. 9.) Kilder: 'Sletten' avisen fra 1974, 4. årgang, nr. 10 Om Kunstneren: Carl Henning Pedersen (1913-2007) var en anerkendt dansk maler, hvis værker fortsat kan ses mange steder i Danmark grundet en række offentlige udsmykningsopgaver (eks. Ribe Domkirke). På DTU er vi så heldige at have to værker af kunstneren, som er med til at understrege hans kunstneriske mangfoldighed. Carl Henning Pedersen er blandt andet kendt for sin tilknytning til Cobra-bevægelsen. En gruppe dannet af ligesindede kunstnere i 1948, som skabte spontane og fantasifulde værker. Han var en del af et alternativt kunstmiljø, som opstod på tekstilfabrikant Aage Damgårds tredje Angli-fabrik. En fabrik hvor kunstnere som Robert Jacobsen og Sven Wiig Hansen også tidligere havde været tilknyttet. Desuden levede han tæt med sin kone Else Alfelt, som var en af de drivkræfter der i første omgang inspirerede ham til at male. Carl Henning Pedersen har selv udtalt følgende om sin tilgang til kunst: "Jeg har skabt billeder ud af fantasien og har derved bygget på det samme grundlag som al folkelig kunst. Jeg tror, at vil vi skabe en kunst, der skal få betydning i det menneskelige samfunds udvikling, der vil bevæge og tale til menneskene, må vi øse af de rige kilder, der ligger inde i ethvert menneske." Carl Henning Pedersen var et gavmildt menneske og han ønskede, at sin kunst var tilgængelig for offentligheden. Han stoppede allerede omkring 1960 med salget af sine værker til private. I stedet fokuserede han på enkelte museumsbestillinger eller udsmykningsopgaver og han så desuden gerne sine værker samlet under ét tag. I dag kan der ses en omfattende samling af Carl Henning Pedersens værker på Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum ved Herning. Kilder: Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum / 'Virkeligheden og drømmen', Eventyrets maleri, Høstudstillingen, Kbh. 1950

Record Type: Søg genstande

Formodentlig fra indeklimaforskning

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Instrumentet er brugt til undervisning.

Instrumentet er brugt til undervisning.

Record Type: Søg genstande

Image of Kunstner: Anja Magrethe Bache (f. 1964)
Glaseret beton, uden titel (skabt til udstilling på Danmarks Keramikmuseum, 2012)
Ophængt på DTU i 2015.
Om værket: Værket på DTU er en samling af cirkulære betonformer glaseret med henholdsvis hvid blank glasur med aftryk af stålfibre, samt meleret mat blandingsglasur. Værket er oprindeligt skabt til en udstilling på Danmarks keramiske Museum i 2012 som hed 'Keramiske Rum - forskydninger'. Værket er derfor fra start af en smule atypisk, da Anja Magrethe Bache normalt arbejder med stedsspecifik installation. Værket er skabt til Danmarks Keramiske Museum, men selve produktionen foregik her på DTU, hvor Anja Bache i en periode havde et lille værksted. Værket er således oprindeligt en del af en større udstilling, som undersøger forskydninger og forholdet mellem beton og keramisk glasering. Den grå beton, som ofte knyttes til en hårdhed og styrke kommer i sammenspil med den keramiske glaserings lethed og stoflighed. Det er et værk der stiller spørgsmål og undersøger brugen af materialer og former i dets rumlige sammenhæng.  Anja Bache fortæller følgende om sit arbejde: "Mit kunstneriske virke opstår i spændingsfeltet mellem forskning og praksis, samt mellem kunst, design, arkitektur og teknologi. Her møder jeg forskellige traditioner, dogmer, begreber og betydninger. Jeg støder på varierende fagligheder, metoder og kommunikationsformer. Det er det, jeg dyrker, det er forskellene, mellemrummene og grænserne. Jeg transformerer viden, skaber synteser, stiller spørgsmål på tværs og kreerer herudfra former, konstruktioner og objekter, der peger på nye performances, stofligheder og æstetiske udtryk." Der sker en sammensmeltning af tilgange hos Anja Bache, som åbner op for nye perspektiver og muligheder. En symbiose mellem teknisk videnskab og kunstnerisk kreativitet. 
Kilder: Udstillingskataloget til 'Keramiske Rum, forskydninger' på Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus, 22.januar - 22. april 2012 / www.anjabache.com 
Om kunstneren: Anja Magrethe Bache eksemplificerer på mange måder sammenspillet mellem teknik og kunst i sin undersøgelse af beton og keramisk glacering. Hun er uddannet skulptør fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og er derudover uddannet Civilingeniør fra DTU (Procesteknisk Institut), samt har Phd grad i arkitektur fra Arkitektskolen i  Århus. Hendes undersøgelser af materialer gør det svært at skelne mellem videnskaben og kunsten, da de smelter sammen i æstetiske objekter og konstruktioner. Hun anvender sin baggrund i materialedesign og implementerer kunstneriske elementer, med tanke på at udvikle og nytænke æstetisk byggeri i fremtiden.      
Anja Magrethe Bache foreslår en designmetode med bredt perspektiv, hvor kunst, håndværk og arkitektur arbejder sammen. I 2014 udgav hun bogen Questioning Material design og i pressemeddelelsen fortæller hun følgende: "I develop materials with the desire to achieve new mechanical, static, chemical and/or other technical performances that can breed possibilities for future types of art, buildings, and urban spaces that do not exist today. At the same time, the materials have to move us sensuously, bodily, and emotionally, so that we want to embrace and kiss them. They must become relevant to us, so we take care of them and feel ourselves in them as reflective intellectuals, but also as beings that sense with body and spirit." Ovenstående citat er med til at understrege hvor essentielt det er for Anja Bache at arbejde stedsspecifikt og forholde sig til de omgivelser hun går I dialog med. Det handler om rum og perception og at kunne skabe helhedsoplevelser. 
Kilder: Questioning Material design (Anja Magrethe Bache), 2014 / www.anjabache.com

Kunstner: Anja Magrethe Bache (f. 1964) Glaseret beton, uden titel (skabt til udstilling på Danmarks Keramikmuseum, 2012) Ophængt på DTU i 2015. Om værket: Værket på DTU er en samling af cirkulære betonformer glaseret med henholdsvis hvid blank glasur med aftryk af stålfibre, samt meleret mat blandingsglasur. Værket er oprindeligt skabt til en udstilling på Danmarks keramiske Museum i 2012 som hed 'Keramiske Rum - forskydninger'. Værket er derfor fra start af en smule atypisk, da Anja Magrethe Bache normalt arbejder med stedsspecifik installation. Værket er skabt til Danmarks Keramiske Museum, men selve produktionen foregik her på DTU, hvor Anja Bache i en periode havde et lille værksted. Værket er således oprindeligt en del af en større udstilling, som undersøger forskydninger og forholdet mellem beton og keramisk glasering. Den grå beton, som ofte knyttes til en hårdhed og styrke kommer i sammenspil med den keramiske glaserings lethed og stoflighed. Det er et værk der stiller spørgsmål og undersøger brugen af materialer og former i dets rumlige sammenhæng. Anja Bache fortæller følgende om sit arbejde: "Mit kunstneriske virke opstår i spændingsfeltet mellem forskning og praksis, samt mellem kunst, design, arkitektur og teknologi. Her møder jeg forskellige traditioner, dogmer, begreber og betydninger. Jeg støder på varierende fagligheder, metoder og kommunikationsformer. Det er det, jeg dyrker, det er forskellene, mellemrummene og grænserne. Jeg transformerer viden, skaber synteser, stiller spørgsmål på tværs og kreerer herudfra former, konstruktioner og objekter, der peger på nye performances, stofligheder og æstetiske udtryk." Der sker en sammensmeltning af tilgange hos Anja Bache, som åbner op for nye perspektiver og muligheder. En symbiose mellem teknisk videnskab og kunstnerisk kreativitet. Kilder: Udstillingskataloget til 'Keramiske Rum, forskydninger' på Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus, 22.januar - 22. april 2012 / www.anjabache.com Om kunstneren: Anja Magrethe Bache eksemplificerer på mange måder sammenspillet mellem teknik og kunst i sin undersøgelse af beton og keramisk glacering. Hun er uddannet skulptør fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og er derudover uddannet Civilingeniør fra DTU (Procesteknisk Institut), samt har Phd grad i arkitektur fra Arkitektskolen i Århus. Hendes undersøgelser af materialer gør det svært at skelne mellem videnskaben og kunsten, da de smelter sammen i æstetiske objekter og konstruktioner. Hun anvender sin baggrund i materialedesign og implementerer kunstneriske elementer, med tanke på at udvikle og nytænke æstetisk byggeri i fremtiden. Anja Magrethe Bache foreslår en designmetode med bredt perspektiv, hvor kunst, håndværk og arkitektur arbejder sammen. I 2014 udgav hun bogen Questioning Material design og i pressemeddelelsen fortæller hun følgende: "I develop materials with the desire to achieve new mechanical, static, chemical and/or other technical performances that can breed possibilities for future types of art, buildings, and urban spaces that do not exist today. At the same time, the materials have to move us sensuously, bodily, and emotionally, so that we want to embrace and kiss them. They must become relevant to us, so we take care of them and feel ourselves in them as reflective intellectuals, but also as beings that sense with body and spirit." Ovenstående citat er med til at understrege hvor essentielt det er for Anja Bache at arbejde stedsspecifikt og forholde sig til de omgivelser hun går I dialog med. Det handler om rum og perception og at kunne skabe helhedsoplevelser. Kilder: Questioning Material design (Anja Magrethe Bache), 2014 / www.anjabache.com

Record Type: Søg genstande

Image of Kunstner: August Vilhelm Saabye (1823-1916)
Bronzefigur/portræt af Julius Thomsen
Indviet d. 20. februar 1906 i Sølvgade. 

Om værket: Udenfor Institut for Byggeri & Anlæg, ved bygning 118, står en lille bronzefigur med en stor historie. Oprindeligt blev bronzestatuetten skabt til DTU's gamle lokaler i Sølvgade, hvor den blev afsløret d. 20. februar 1906 i anledning af J. Thomsens 80 års fødselsdag. Det er netop J. Thomsen (Hans Peter Jörgen Julius Thomsen), professor i kemi og direktør ved Den Polytekniske Læreanstalt i årene 1883-1902, der er statuens motiv. Bronzefiguren viser os en af landets førende og mest indflydelsesrige videnskabsmænd. I 1853 udtog Julius Thomsen patent på en metode til fabrikation af soda af mineralet kryolit, og i 1856 blev han direktør for fabrikken Øresund, der anvendte kryolit til produktion af soda efter Julius Thomsens metoder (det formodes at statuen står i et bed med kryolitsten).  Fra 1864 underviste Julius Thomsen på Københavns Universitet i kemi, og fra 1866 var han fastansat professor i kemi og bestyrer af universitetets laboratorium. Som rektor for Den Polytekniske Læreanstalt fra 1883 gennemførte han væsentlige reformer i undervisningen og stod for opførelsen af Læreanstaltens nye bygninger på Sølvtorvet i København. Internationalt blev Thomsen kendt for sine termokemiske undersøgelser - han var den første som bevidst anvendte loven om energiens konstans som grundprincip for termokemien. 
Thomsen " var hverken inspirerende, åndrig eller intellektuel", men han var en meget dygtig eksperimentator, "arbejdsom, produktiv og skarpsindig" (citeret af Nielsen., A.K. i Kjærgaard, 2005, s. 131).
Kilder: DTU Historie - og samlingsdatabase & www.historie.dtu.dk
Om kunstneren: August Vilhelm Saabye var en dansk billedhugger. Oprindelig blev han uddannet håndværker, men havde et ønske om at udvikle sig yderligere gennem kunstakademiet hvor han blev optaget i 1842. En række konkurrencer skabte opmærksomhed omkring A. Vilhelm og i 1855 fik han midler af indenrigsministeriet og den Reiersenske fond til rejser, som fik betydning for kunstnerens videre produktioner. Desuden fik han lov at arbejde hos den erfarne billedhugger H.W Bissen (1798-1868), som så hans talent.  Igennem sit liv udførte A. Saabye adskillige bestillingsopgaver, eks. H.C. Andersens statue i Kongens Have, fra 1877. Blandt andet på grund af sit lange liv, kom A. Saabye til at præge dansk billedhuggerkunst i mange årtier med sine mindesmærker og portrætbuster.     
Kilder: Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon

Kunstner: August Vilhelm Saabye (1823-1916) Bronzefigur/portræt af Julius Thomsen Indviet d. 20. februar 1906 i Sølvgade. Om værket: Udenfor Institut for Byggeri & Anlæg, ved bygning 118, står en lille bronzefigur med en stor historie. Oprindeligt blev bronzestatuetten skabt til DTU's gamle lokaler i Sølvgade, hvor den blev afsløret d. 20. februar 1906 i anledning af J. Thomsens 80 års fødselsdag. Det er netop J. Thomsen (Hans Peter Jörgen Julius Thomsen), professor i kemi og direktør ved Den Polytekniske Læreanstalt i årene 1883-1902, der er statuens motiv. Bronzefiguren viser os en af landets førende og mest indflydelsesrige videnskabsmænd. I 1853 udtog Julius Thomsen patent på en metode til fabrikation af soda af mineralet kryolit, og i 1856 blev han direktør for fabrikken Øresund, der anvendte kryolit til produktion af soda efter Julius Thomsens metoder (det formodes at statuen står i et bed med kryolitsten). Fra 1864 underviste Julius Thomsen på Københavns Universitet i kemi, og fra 1866 var han fastansat professor i kemi og bestyrer af universitetets laboratorium. Som rektor for Den Polytekniske Læreanstalt fra 1883 gennemførte han væsentlige reformer i undervisningen og stod for opførelsen af Læreanstaltens nye bygninger på Sølvtorvet i København. Internationalt blev Thomsen kendt for sine termokemiske undersøgelser - han var den første som bevidst anvendte loven om energiens konstans som grundprincip for termokemien. Thomsen " var hverken inspirerende, åndrig eller intellektuel", men han var en meget dygtig eksperimentator, "arbejdsom, produktiv og skarpsindig" (citeret af Nielsen., A.K. i Kjærgaard, 2005, s. 131). Kilder: DTU Historie - og samlingsdatabase & www.historie.dtu.dk Om kunstneren: August Vilhelm Saabye var en dansk billedhugger. Oprindelig blev han uddannet håndværker, men havde et ønske om at udvikle sig yderligere gennem kunstakademiet hvor han blev optaget i 1842. En række konkurrencer skabte opmærksomhed omkring A. Vilhelm og i 1855 fik han midler af indenrigsministeriet og den Reiersenske fond til rejser, som fik betydning for kunstnerens videre produktioner. Desuden fik han lov at arbejde hos den erfarne billedhugger H.W Bissen (1798-1868), som så hans talent. Igennem sit liv udførte A. Saabye adskillige bestillingsopgaver, eks. H.C. Andersens statue i Kongens Have, fra 1877. Blandt andet på grund af sit lange liv, kom A. Saabye til at præge dansk billedhuggerkunst i mange årtier med sine mindesmærker og portrætbuster. Kilder: Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon

Record Type: Søg genstande

Image of Kunstner: Carl Henning Pedersen (1913-2007) 
Keramisk Vægdekoration/relief, indviet i 1974. 

Skænket af Statens Kunstfond.
3x11 meter.
Om værket: Den store keramiske væg af Carl Henning Pedersen står fast placeret i bygning 303. Værket er skabt til stedet og har netop under en ombygning været oppe til diskussion i forhold til håndteringen af værket under byggeprocessen. Hele ombygningen af den centrale auditoriebygning er foregået rundt om Carl Henning Pedersens værk, som har stået beskyttet og indpakket, så det kunne beholde sin oprindelige placering på DTU. Værket spreder sig over hele 3x11 meter og byder de studerende velkommen i bygningen og minder om universitetets lange historie. Tidligere professor ved DTU Stig Veibel  sagde følgende om værket tilbage ved DTU's indvigelse i 1974: "…en fantasi i gule, grønne, blå og sorte farver, der næppe kan undlade at gøre indtryk på selv den mest hårdnakkede teknokrat, hvis en sådan skulle findes." 
Vægudsmykningen på DTU er lavet i tiden efter Carl Henning Pedersen udsmykkede den indre Angligård i Birk ved Herning med et 1000 m2 stort keramisk hovedværk 'Fantasiens leg om livets hjul', der stod færdigt i 1968. Han har desuden udsmykket sit eget museum i Birk ved Herning, der stod færdigt i 1976. Disse to værker minder på flere måder om det keramiske værk der er skabt til stedet her, hvor blik og krop bliver omfavnet af værkets omfang og farvestrålende keramik 
Kilder: Sletten, 4. årg. Nr. 10 - onsdag d. 15. maj 1974, 'DTH's Indvigelse'.
Om kunstneren: Carl Henning Pedersen (1913-2007) var en anerkendt dansk maler, hvis værker fortsat kan ses mange steder i Danmark grundet en række offentlige udsmykningsopgaver (eks. Ribe Domkirke). På DTU er vi så heldige at have to værker af kunstneren, som er med til at understrege hans kunstneriske mangfoldighed. Carl Henning Pedersen er blandt andet kendt for sin tilknytning til Cobra-bevægelsen. En gruppe dannet af ligesindede kunstnere i 1948, som skabte spontane og fantasifulde værker. Han var en del af et alternativt kunstmiljø, som opstod på tekstilfabrikant Aage Damgårds tredje Angli-fabrik. En fabrik hvor kunstnere som Robert Jacobsen og Sven Wiig Hansen også tidligere havde været tilknyttet. Desuden levede han tæt med sin kone Else Alfelt, som var en af de drivkræfter der i første omgang inspirerede ham til at male.
Carl Henning Pedersen har selv udtalt følgende om sin tilgang til kunst: "Jeg har skabt billeder ud af fantasien og har derved bygget på det samme grundlag som al folkelig kunst. Jeg tror, at vil vi skabe en kunst, der skal få betydning i det menneskelige samfunds udvikling, der vil bevæge og tale til menneskene, må vi øse af de rige kilder, der ligger inde i ethvert menneske." Carl Henning Pedersen var et gavmildt menneske og han ønskede, at sin kunst var tilgængelig for offentligheden. Han stoppede allerede omkring 1960 med salget af sine værker til private. I stedet fokuserede han på enkelte museumsbestillinger eller udsmykningsopgaver og han så desuden gerne sine værker samlet under ét tag. I dag kan der ses en omfattende samling af Carl Henning Pedersens værker på Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum ved Herning. 
Kilder: Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum / 'Virkeligheden og drømmen', Eventyrets maleri, Høstudstillingen, Kbh. 1950 / Katalog til Carl Henning Pedersens 100 år, 2013.

Kunstner: Carl Henning Pedersen (1913-2007) Keramisk Vægdekoration/relief, indviet i 1974. Skænket af Statens Kunstfond. 3x11 meter. Om værket: Den store keramiske væg af Carl Henning Pedersen står fast placeret i bygning 303. Værket er skabt til stedet og har netop under en ombygning været oppe til diskussion i forhold til håndteringen af værket under byggeprocessen. Hele ombygningen af den centrale auditoriebygning er foregået rundt om Carl Henning Pedersens værk, som har stået beskyttet og indpakket, så det kunne beholde sin oprindelige placering på DTU. Værket spreder sig over hele 3x11 meter og byder de studerende velkommen i bygningen og minder om universitetets lange historie. Tidligere professor ved DTU Stig Veibel sagde følgende om værket tilbage ved DTU's indvigelse i 1974: "…en fantasi i gule, grønne, blå og sorte farver, der næppe kan undlade at gøre indtryk på selv den mest hårdnakkede teknokrat, hvis en sådan skulle findes." Vægudsmykningen på DTU er lavet i tiden efter Carl Henning Pedersen udsmykkede den indre Angligård i Birk ved Herning med et 1000 m2 stort keramisk hovedværk 'Fantasiens leg om livets hjul', der stod færdigt i 1968. Han har desuden udsmykket sit eget museum i Birk ved Herning, der stod færdigt i 1976. Disse to værker minder på flere måder om det keramiske værk der er skabt til stedet her, hvor blik og krop bliver omfavnet af værkets omfang og farvestrålende keramik Kilder: Sletten, 4. årg. Nr. 10 - onsdag d. 15. maj 1974, 'DTH's Indvigelse'. Om kunstneren: Carl Henning Pedersen (1913-2007) var en anerkendt dansk maler, hvis værker fortsat kan ses mange steder i Danmark grundet en række offentlige udsmykningsopgaver (eks. Ribe Domkirke). På DTU er vi så heldige at have to værker af kunstneren, som er med til at understrege hans kunstneriske mangfoldighed. Carl Henning Pedersen er blandt andet kendt for sin tilknytning til Cobra-bevægelsen. En gruppe dannet af ligesindede kunstnere i 1948, som skabte spontane og fantasifulde værker. Han var en del af et alternativt kunstmiljø, som opstod på tekstilfabrikant Aage Damgårds tredje Angli-fabrik. En fabrik hvor kunstnere som Robert Jacobsen og Sven Wiig Hansen også tidligere havde været tilknyttet. Desuden levede han tæt med sin kone Else Alfelt, som var en af de drivkræfter der i første omgang inspirerede ham til at male. Carl Henning Pedersen har selv udtalt følgende om sin tilgang til kunst: "Jeg har skabt billeder ud af fantasien og har derved bygget på det samme grundlag som al folkelig kunst. Jeg tror, at vil vi skabe en kunst, der skal få betydning i det menneskelige samfunds udvikling, der vil bevæge og tale til menneskene, må vi øse af de rige kilder, der ligger inde i ethvert menneske." Carl Henning Pedersen var et gavmildt menneske og han ønskede, at sin kunst var tilgængelig for offentligheden. Han stoppede allerede omkring 1960 med salget af sine værker til private. I stedet fokuserede han på enkelte museumsbestillinger eller udsmykningsopgaver og han så desuden gerne sine værker samlet under ét tag. I dag kan der ses en omfattende samling af Carl Henning Pedersens værker på Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum ved Herning. Kilder: Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum / 'Virkeligheden og drømmen', Eventyrets maleri, Høstudstillingen, Kbh. 1950 / Katalog til Carl Henning Pedersens 100 år, 2013.

Record Type: Søg genstande

Image of Kunstner: Erik Styrbjørn Pedersen (født 1946) 
Titel: 'Boreplatform', 1990. En del af udstillingen DRIFT, i samarbejde med flere arbejdspladser.
170x210 cm. 
Om værket: Maleriet på DTU af Erik Styrbjørn Pedersen hænger på Institut for Mekanik & Teknologi. Værket blev skabt i forbindelse med en større udstilling af kunstneren i 1988-89 ved navn 'Drift', som skildrede det moderne producerende samfund fra seks forskellige arbejdspladser. Udstillingen rykkede rundt på museer og arbejdspladser og var blandt andet udstillet på DTU. Værket som hænger på DTU var knyttet til boreplatformen som arbejdsplads. I kataloget til udstillingen beskrives boreplatformen således: "På jordens overflade er havet nok det sted der kommer nærmest det tomme rum. Her står de 'rumfabrikkerne'. Små samfund isoleret med hav og rum til alle sider, med turnus på 14 dage, præcist udført af helikopteren, maskinernes guldsmed. Borerigge selv er en gigantisk myg, der står med sine stankelben på havbunden med snablen dybt stukket i jordens hud sugende væsker og gasser til mætning af maskinernes glubende appetit." 
Værket blev købt til DTU i 1992 og tidligere rektor Hans Peter Jensen så en fin kobling til DTU gennem den tekniske tematik i værket. Han bemærkede dog også en mere seriøs vinkel ved værket, som minder os om, at store tekniske konstruktioner også skal tænkes menneskeligt. DTU er et universitet der udvikler og producerer redskaber og ideer til arbejdslivet. Universitetet og dets virke er spundet ind i de tematikker som Erik Styrbjørn behandler gennem kunsten - nemlig arbejdslivet og det producerende samfund. 
Kilder: Katalog til museumsudstillingen 'Drift' af Erik Styrbjørn Pedersen. 
Om kunstneren: Erik Styrbjørn Pedersen kan godt siges at skille sig lidt ud blandt de mange kunstnere der er repræsenteret på DTU. Erik Styrbjørn er selvlært kunstner og er ikke interesseret i at male det de andre gør. Tværtimod maler han ofte motiver fra det klassiske arbejdsliv, med maskiner og sved på panden. Han maler det liv der leves, direkte og råt. På mange måder kan man sige, at Erik Styrbjørn hylder arbejderen gennem sine malerier og disse verdslige motiver er sjældne indenfor kunstens tradition. Han har tidligere malet over tematikker som kvantefysikken og føler sig inspireret af den verden der ligger bagved alt det vi kan se. Han har haft adskillige udstillinger gennem tiden både solo og gruppe og har samarbejdet med institutioner rundt omkring i Danmark.  
Han blev hædret med LO's kulturpris i 1999.  
Kilder: Artikel, 'Kunsten at skildre arbejdet', i Arbejderen, 24. juni 2008.

Kunstner: Erik Styrbjørn Pedersen (født 1946) Titel: 'Boreplatform', 1990. En del af udstillingen DRIFT, i samarbejde med flere arbejdspladser. 170x210 cm. Om værket: Maleriet på DTU af Erik Styrbjørn Pedersen hænger på Institut for Mekanik & Teknologi. Værket blev skabt i forbindelse med en større udstilling af kunstneren i 1988-89 ved navn 'Drift', som skildrede det moderne producerende samfund fra seks forskellige arbejdspladser. Udstillingen rykkede rundt på museer og arbejdspladser og var blandt andet udstillet på DTU. Værket som hænger på DTU var knyttet til boreplatformen som arbejdsplads. I kataloget til udstillingen beskrives boreplatformen således: "På jordens overflade er havet nok det sted der kommer nærmest det tomme rum. Her står de 'rumfabrikkerne'. Små samfund isoleret med hav og rum til alle sider, med turnus på 14 dage, præcist udført af helikopteren, maskinernes guldsmed. Borerigge selv er en gigantisk myg, der står med sine stankelben på havbunden med snablen dybt stukket i jordens hud sugende væsker og gasser til mætning af maskinernes glubende appetit." Værket blev købt til DTU i 1992 og tidligere rektor Hans Peter Jensen så en fin kobling til DTU gennem den tekniske tematik i værket. Han bemærkede dog også en mere seriøs vinkel ved værket, som minder os om, at store tekniske konstruktioner også skal tænkes menneskeligt. DTU er et universitet der udvikler og producerer redskaber og ideer til arbejdslivet. Universitetet og dets virke er spundet ind i de tematikker som Erik Styrbjørn behandler gennem kunsten - nemlig arbejdslivet og det producerende samfund. Kilder: Katalog til museumsudstillingen 'Drift' af Erik Styrbjørn Pedersen. Om kunstneren: Erik Styrbjørn Pedersen kan godt siges at skille sig lidt ud blandt de mange kunstnere der er repræsenteret på DTU. Erik Styrbjørn er selvlært kunstner og er ikke interesseret i at male det de andre gør. Tværtimod maler han ofte motiver fra det klassiske arbejdsliv, med maskiner og sved på panden. Han maler det liv der leves, direkte og råt. På mange måder kan man sige, at Erik Styrbjørn hylder arbejderen gennem sine malerier og disse verdslige motiver er sjældne indenfor kunstens tradition. Han har tidligere malet over tematikker som kvantefysikken og føler sig inspireret af den verden der ligger bagved alt det vi kan se. Han har haft adskillige udstillinger gennem tiden både solo og gruppe og har samarbejdet med institutioner rundt omkring i Danmark. Han blev hædret med LO's kulturpris i 1999. Kilder: Artikel, 'Kunsten at skildre arbejdet', i Arbejderen, 24. juni 2008.

Record Type: Søg genstande

Image of Kunstner: Lars Nørgård (f. 1956)
Titel: Syv magiske muldvarper/ Seven Magic Moles, udført i 2010. 
Skænket af Ny Carlsberg Fondet i 2011.
7 malerier af 165 x 350 cm - samlet 28 meter langt værk. Olie og akryl på lærred. 
Om værket: De syv magiske muldvarper af Lars Nørgård har en af de mest centrale placeringer på DTU i Lyngby og er desuden et af de nyeste værker i universitetets samling. Værkerne hænger farvestrålende i en af de to store vandrehaller, som er 15 meter bred og 100 meter lang. De to vandrehaller ligger på hver sin side af Grønnegården og kaldes til dagligt for landingsbanerne. Navnet peger tilbage til stedets tidligere funktion som Lundtofte flyveplads fra 1917-59, hvor flyene lettede og landede hvor universitetet i dag er placeret. Værkerne af Lars Nørgård blev produceret gennem 2010 i kunstnerens atalier. Han tog cirka en måned om at male hvert værk.
DTU's daværende rektor Lars Pallesen udtrykte stor glæde ved præsentationen af de syv malerier i 2011: "Selvom vi er teknologer, teknokrater og nogle vil kalde os nørder, så er vores sans for værdisættelse af kunst, ikke mindre af den grund. Og vi er meget taknemmelige for, at Ny Carlsberg Fondet vil betænke os på denne her måde. Hjertelig tak." Med værkernes centrale placering har de fleste med en dagligdag på DTU nok på et eller andet tidspunkt passeret forbi den lange stribe af værker, som breder sig ud over 28 meters længde. Landingsbanen er en "hovedvej" på universitetet, som skærer igennem hele bygning 101. Det er blandt andet her hvor hundredvis af studerende ligger i kø og holder "ventefest", inden de kan købe de populære billetter til en af de største begivenheder på DTU, Årsfesten. Værket er en naturlig del af både hverdag og fest på skolen og sådan skal det forblive med at være.  For Lars Nørgård har værkerne en central opgave, nemlig at skabe glæde blandt de forbipasserende og selvom værkerne overordnede synes abstrakte, ser kunstneren selv noget figurativt kravle frem i overfladen: "Hvis du ser billederne hele vejen ned af gangen, så synes jeg, at det ligner sådan nogle muldvarpeskud - så er de der, og så er de væk igen, når du prøver at slå dem ned med en spade…". Lars Nørgård har ikke selv en direkte tilknytning til DTU, men hans onkel Jørgen Nørgård har ifølge kunstneren selv, levet et helt liv på DTU som forsker.    
Hør nuværende Campusdirektør Jacob Steen Møller fortælle mere om værkets placering og virke på DTU i en lydfortælling.
Kilder: Artikel på dtu.dk, 'Lars Nørgårds udsmykker DTU's vandrehal', maj 2011, af Marie Vendelbo Fridorf / Artikel fra DTU avisen 'Magiske Muldvarpeskud', september 2011, af Signe Mølgaard.
Om kunstneren: Lars Nørgård arbejder som maler, grafiker og billedhugger og er ikke optaget af at pådutte folk bestemte følelser eller budskaber med sin kunst. Han vil at beskueren laver sig sine egne forestillinger om de ting der møder dem i kunsten. Han er uddannet fra Skolen for Brugskunst i København og har læst på Academy of Art College i San Francisco, men afbrød forløbet, da han under et besøg i Danmark besluttede sig for at blive hjemme. Han blev tiltrukket at et eksperimenterende miljø i København omkring Værkstedet Værst i 80erne. Når man ser Lars Nørgårds værker i dag skulle man ikke tro det, men han startede med at male fotorealistisk, for senere at blive inspireret af amerikansk-abstrakte tendenser. I de nyere værker er der en spænding eller dialog mellem kaos og orden i en mere ekspressiv form end tidligere. Kunstneren beskriver selv sin maleproces således: "…jeg ved at "lykkelige ulykker" på lærredet, dvs. uforudsete tekniske udfald, farver der blander sig "forkert", farve der løber, ukoncentrerede strøg, der næsten kunne have været lavet af en anden end en selv - summen af alt dette, er altid vejen frem og fuldkommen nødvendigt…". Lars Nørgård arbejder bedst under tidspres, men så arbejder han også konstant og i et flow. Altid til musik. 
Lars Nørgårds værker er præsenteret på museer i hele landet og hans værker præsenteres desuden ofte i både solo- og gruppeudstillinger. 
Kilder: kunsten.nu - 'Ugens Kunster', juni 2015, af Lisbeth Bonde / samtale med kunstneren i juni 2016.

Kunstner: Lars Nørgård (f. 1956) Titel: Syv magiske muldvarper/ Seven Magic Moles, udført i 2010. Skænket af Ny Carlsberg Fondet i 2011. 7 malerier af 165 x 350 cm - samlet 28 meter langt værk. Olie og akryl på lærred. Om værket: De syv magiske muldvarper af Lars Nørgård har en af de mest centrale placeringer på DTU i Lyngby og er desuden et af de nyeste værker i universitetets samling. Værkerne hænger farvestrålende i en af de to store vandrehaller, som er 15 meter bred og 100 meter lang. De to vandrehaller ligger på hver sin side af Grønnegården og kaldes til dagligt for landingsbanerne. Navnet peger tilbage til stedets tidligere funktion som Lundtofte flyveplads fra 1917-59, hvor flyene lettede og landede hvor universitetet i dag er placeret. Værkerne af Lars Nørgård blev produceret gennem 2010 i kunstnerens atalier. Han tog cirka en måned om at male hvert værk. DTU's daværende rektor Lars Pallesen udtrykte stor glæde ved præsentationen af de syv malerier i 2011: "Selvom vi er teknologer, teknokrater og nogle vil kalde os nørder, så er vores sans for værdisættelse af kunst, ikke mindre af den grund. Og vi er meget taknemmelige for, at Ny Carlsberg Fondet vil betænke os på denne her måde. Hjertelig tak." Med værkernes centrale placering har de fleste med en dagligdag på DTU nok på et eller andet tidspunkt passeret forbi den lange stribe af værker, som breder sig ud over 28 meters længde. Landingsbanen er en "hovedvej" på universitetet, som skærer igennem hele bygning 101. Det er blandt andet her hvor hundredvis af studerende ligger i kø og holder "ventefest", inden de kan købe de populære billetter til en af de største begivenheder på DTU, Årsfesten. Værket er en naturlig del af både hverdag og fest på skolen og sådan skal det forblive med at være. For Lars Nørgård har værkerne en central opgave, nemlig at skabe glæde blandt de forbipasserende og selvom værkerne overordnede synes abstrakte, ser kunstneren selv noget figurativt kravle frem i overfladen: "Hvis du ser billederne hele vejen ned af gangen, så synes jeg, at det ligner sådan nogle muldvarpeskud - så er de der, og så er de væk igen, når du prøver at slå dem ned med en spade…". Lars Nørgård har ikke selv en direkte tilknytning til DTU, men hans onkel Jørgen Nørgård har ifølge kunstneren selv, levet et helt liv på DTU som forsker. Hør nuværende Campusdirektør Jacob Steen Møller fortælle mere om værkets placering og virke på DTU i en lydfortælling. Kilder: Artikel på dtu.dk, 'Lars Nørgårds udsmykker DTU's vandrehal', maj 2011, af Marie Vendelbo Fridorf / Artikel fra DTU avisen 'Magiske Muldvarpeskud', september 2011, af Signe Mølgaard. Om kunstneren: Lars Nørgård arbejder som maler, grafiker og billedhugger og er ikke optaget af at pådutte folk bestemte følelser eller budskaber med sin kunst. Han vil at beskueren laver sig sine egne forestillinger om de ting der møder dem i kunsten. Han er uddannet fra Skolen for Brugskunst i København og har læst på Academy of Art College i San Francisco, men afbrød forløbet, da han under et besøg i Danmark besluttede sig for at blive hjemme. Han blev tiltrukket at et eksperimenterende miljø i København omkring Værkstedet Værst i 80erne. Når man ser Lars Nørgårds værker i dag skulle man ikke tro det, men han startede med at male fotorealistisk, for senere at blive inspireret af amerikansk-abstrakte tendenser. I de nyere værker er der en spænding eller dialog mellem kaos og orden i en mere ekspressiv form end tidligere. Kunstneren beskriver selv sin maleproces således: "…jeg ved at "lykkelige ulykker" på lærredet, dvs. uforudsete tekniske udfald, farver der blander sig "forkert", farve der løber, ukoncentrerede strøg, der næsten kunne have været lavet af en anden end en selv - summen af alt dette, er altid vejen frem og fuldkommen nødvendigt…". Lars Nørgård arbejder bedst under tidspres, men så arbejder han også konstant og i et flow. Altid til musik. Lars Nørgårds værker er præsenteret på museer i hele landet og hans værker præsenteres desuden ofte i både solo- og gruppeudstillinger. Kilder: kunsten.nu - 'Ugens Kunster', juni 2015, af Lisbeth Bonde / samtale med kunstneren i juni 2016.

Record Type: Søg genstande