Person Record
Metadata
Navn |
Bygningsfagene |
Biografitype |
Fag |
Født |
1857 |
Biografi |
Undervisningen i bygningsingeniørvæsen blev oprettet i 1857 efter krav fra både studerende og lærere. De første fag var: Vej- og Vandbygning, Landmåling, og Husbygning. I 1865 kom også Teknisk Hygiejne til. Undervisningen i vej- og vandbygning, der også omfattede bl.a. jernbane- og brobygning, blev varetaget af L. F. Holmberg, mens Alfred Lütken tog sig af vejbygningen. I 1894 kom også fag som bygningsmekanik, grafisk statik, jernbanebro- og andre jernkonstruktioner til, og umiddelbart efter også materiallære. Den største afdeling under bygningsfagene var bygningsteknik, som blev oprettet i 1900. Den første professor på området var A. S. Ostenfeld, som opnåede at blive kaldt bygningsstatiks fader. Udviklingen indenfor bygningsstatik tog hurtigt til, og to andre professorater til hhv. P. M. Frandsen og Anker Engelund blev oprettet 1920'erne. I forbindelse med Den Polytekniske Læreanstalts nye domicil på Østervoldgade blev der indrettet et stort laboratorium for bygningsteknik, og mange af bygningsfagene blev slået sammen i Laboratoriet for bygningsteknik. Ved udflytningen til Lundtofte blev laboratoriet delt i Laboratoriet for bygningsmaterialer og Afdelingen for bærende konstruktioner. Til byggetekniske forsøg blev der bygget en stor forsøgshal med særskilte lokaler for bærende konstruktioner, materiallære, husbygning og varmeisolering. I 1978 havde afdelingen følgende professorer: T. Brøndum-Nielsen (betonkonstruktioner), N. J. Gimsing (stålkonstruktioner), Bent Erik Pedersen (statik og styrkelære), Vagn Askegaard (eksperimentelle metoder) og M. P. Nielsen (statik og styrkelære). |
