Person Record

Images

1 of 1977 Hagemann, G. A.

View Image Metadata

Metadata

Navn

Hagemann, G. A.

Biografitype

Rektor

Fulde navn

Hagemann, Gustav Adolf

Titel

Bestyrelsesposter:
Medlem af bestyrelsen for Den gensidige Forsikringsselskab Danmark fra 1897, for Fakse kalkbrud fra 1898, for Dansk Afvulkaniserings Aktieselskab., Frederiksberg Metalvarefabrik 1904-09, Privatbankens Bankraad fra 1906, Sparekassen for Kbh. og Omegn fra 1900.

Ordener, udmærkelser m.m.:
Hagemann var præsident for den danske lokalkomité af International Electotechnical Commission for the Standardisation of Nomenclature and Ratings of Electrical Apparatus and Machinery fra 1908. Gehejmkonferensråd i 1912, Ridder af Dannebrogordenen i 1888, Dannebrogmændenes hæderstegn i 1895 og anden kommandør af Dannebrogordenen i 1904

Født

16/5 1842

Død

26/4 1916

Biografi

Hagemann blev polyteknisk kandidat i Anvendt Naturvidenskab i 1865.
Som studerende havde han været ansat som kemiker ved fabrikken Øresund, der arbejdede med soda produktion baseret på kryolit efter Julius Thomsens metode og efter eksamen blev han ansat i Kryolit Mine og Handelsselskabet.
Hagemann skulle repræsentere dette i USA overfor The Pensylvania Salt Manufacturing Co., der havde købt eneretten til at forhandle og udnytte grønlandsk kryolit i USA. Ved siden af kontrol analyser af kryolitten arbejdede Hagemann videnskabeligt med kryolit som han bestemte krystalformen af. Hagemann arbejdede også på at forbedre bromproduktion og åbnede sin egen fabrik til dette i 1868.

I 1870 overtalte C. F. Tietgen Hagemann til at overtage den Øresundsfabrikken. Hagemann vendte tilbage til Danmark, købte fabrikken sammen med hans svoger cand. polyt. Vilh. Jørgensen og drev den videre under navnet Øresunds chemiske fabrikker. Trods forbedrede fremstillingsmetoder tvang faldende sodapriser ledelsen til nytænkning. Kryolitten blev efterfølgende med stor succes anvendt til flaskeglas og senere emalje og aluminiumsfremstilling. De to etablerede også flere cellulosefabrikker.

Ledende kredse i landbruget var omkring 1870 stærkt interesseret i at indføre sukkerroedyrkning i Danmark. Tietgens Aktieselskab stiftede De Danske Sukkerroefabrikker i 1872. Hagemann blev selskabet overkemiker. Ham arbejdede med forbedrede dyrkningsforsøg, etablering af fabrikker og blev blandt andet sendt til Skt. Croix for at forbedre dyrkning og sukkerindvinding der. Grundet faldende priser på sukker i 1884 var fabrikkerne nødt til at rationalisere. Hagemann nedbragte følgende kuludgifterne til fordampning fra 75 til 6 øre pr. hundrede ører.

Som medstifter af Dansk Ingeniørforening i 1892 og næstformand frem til 1895 (formand 1895-98), samt direktør for den Polytekniske Læreanstalt fra 1902, var Hagemann en drivende kraft i modernisering og udviklingen af den polytekniske uddannelse. Han medvirkende til oprettelsen af nye den nye elektrotekniske retning i 1903 på Polyteknisk Læreanstalt. Kravet om en mere praktisk rettet undervisning, førte yderligere til opførelsen af laboratorier for de tekniske fag, blandt andet Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni i 1909, der var det første svagstrømslaboratorium ved nogen teknisk højskole. Inspireret af det erhvervs- og merkantilt orienterede amerikanske universitetssystem, lagde Hagemann hele sit professionelle liv igennem vægt på at skabe en vekselvirkning mellem forskningen og den praktiske teknik, samt at forbinde dansk videnskab og teknik med de videnskabelige; det førte ikke blot til oprettelsen af Danmarks naturvidenskabelige samfund i 1911, samt en række videnskabelige publikationer, maskiner og instrumenter gennem livet.

Hagemann arbejdede som medlem af Borgerrepræsentationen i København specielt med tekniske områder som gasværker, vandforsyning, kloakering, sporveje, hospitaler mv. Han var involveret i velgørenhed så som Børnehjemmet i Jægerspris og Samfundet og hjemmet for Vanføre. Hagemann spillede en afgørende rolle for Burmeister & Wain i en kritisk periode for virksomheden og revitaliserede den.

De unge/Kollegiet:
Hagemann elskede at omgås ungdommen. Både når han med barnlig begejstring skulle vise et teknisk fænomen overfor børn og unge og når han altid var forrest i skabelsen af en stemning af fest, med kortspil og musik. Hans måde at omgås ungdommen var i gensidig respekt, og for ham var ungdommen og dens evner en værdi, som hørte til de allerstørste. Da han med sin kone flyttede til Skovshoved i 1890'erne helligede han sig derfor også kontakten til byens ungdom, som kaldte ham "onkel Hagemann". Han opstillede gymnastik- og legeredskaber på sin store grund, som børn og unge kunne boltre sig på. Han købte cykler og lavede en cykelbane, og lærte alle i Skovshoved det nymodens; at cykle. Hagemann havde aldrig travlt, var altid inspirerende og rolig. Men man skulle heller ikke tage fejl, for han interesserede sig mest for det som lykkedes og derfor også mest for unge mennesker med evner.
Det var som direktør for læreanstalten, at Hagemann begyndte at støtte studerende økonomisk, mere målrettet. I starten ved små æreslån, senere i større portioner, med henblik på at nå bredere ud. Han var parat til at afse en halv million til studiestøtte. Oprettelsen af Hagemanns kollegium i 1908, skal ses som sådan en portion.
Kollegiet var fortrinsvis for polyteknikere (2/3). Det var Hagemanns hensigt at kollegiet skulle være et hjem, hvor han selv ville komme og gå, fordi det var ham magtpåliggende at "opøve Ungdommen i Samværets Kunst" og give den åndelig næring. Det lille kollegiesamfund, bestående af 50 alumner samt ansatte, havde aviser og blade, musikrum, værksteder og gymnastikredskaber i kælderen. Kollegiet var samtidig et af de mest frisindede kollegier af sin tid, idet både mandlige og kvindelige studerende, som de første i Danmark, fik mulighed for at bo side om side på et kollegium. Udformningen af kollegiet og den daglige gang var i høj grad præget af Hagemanns ideologi om fællesskabet som det centrale. På sine gamle dage skiftedes alumnerne til at besøge Hagemann for et spil kort og en snak, og som betaling fik de en 2-krone.
Kollegiet var selvstyrende og den åndelige samhørighed blev plejet ved udgivelse af et årsskift, hvori Hagemann skrev "om et emne som lå ham på sinde" bl.a. sine oplevelser i USA, den nye grundlov i 1914 og hans manglende respekt for historieskrivning.
Han interesserede sig særligt for at vise kollegiet frem, og gæster kom i en lind strøm, fx kong Frederik d. 8. og flere "fremragende Udlændinge" bl.a. en tysk gesandt. Han arrangerede fester, og både hans egen og konens fødselsdag blev fejret på kollegiet. Om sommeren sendte han kollegiet jordbær og til jul kasser med julegodter til juletræet. Han inviterede alumnerne i teateret, og om søndagen "trakterede han med Kaffe og Kager… medens han spøgende kaldte hver enkelt ved hans Øgenavn."
Man begynder at fornemme bagsiden af medaljen. Poul Vinding skriver i biografien om Hagemann bl.a. at Hagemann var for meget idealist i sit syn på unge mennesker til, at disse overfor ham turde vise sig, som de virkelig var. Samtidig med at han ville frisætte de unges kulturelle og åndelige interesser, holdt han dem også tilbage i en form for omklamring. Selv var han "et Mønster på Orden og Pligtopfyldelse helt ud i alle Småting", der havde svært ved at tolerere uorden, og det skræmte særligt de unge. Også selv om han hurtigt glattede ud ved at tilbyde penge til en fest eller udflugt!
Sammenfattende må man sige at Hagemanns forsøg på at "være ung med de unge" og stå på lige fod med de studerende, og for alt i verden ikke være den strenge "Ordenshåndhæver", formentlig har afstedkommet nogle skuffelser hen ad vejen.
Men kollegiet står i dag som et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om dets stifters vilje til at hjælpe ungdommen og berige dennes studietid bl.a. gennem kultur og samvær. Iflg. Kollegiets hjemmeside; lever Hagemanns ånd og hans tanker om kollegiet som et forpligtende fællesskab videre i bedste velgående.

Kunsten:
Hagemann nærede desuden en varm interesse for kunst, som han også gerne ville dele med de unge mennesker. Han spillede cello hele livet, og sørgede for at både unge musikere og billedkunstnere kunne komme ind på kollegiet, han havde bl.a. etableret atelierværelser på øverste etage.
Kollegiet udsmykkede han med smukke kunstværker af bl.a. Willumsen og Krøyer. En alumne fortæller, at han var taknemmelig for de skønheds- og tankeindtryk, han i sin studietid på kollegiet havde modtaget gennem billederne. Hagemann havde efter "lange overvejelser" købt En bjergbestigerske af J.F. Willumsen i 1907. Maleriet skulle hænge i dagligstuen på kollegiet. Maleriet var ikke bare tilfældig kunst, den havde et særligt budskab. Maleriet forestillede Willumsens anden hustru, Edith, som en moderne, fri kvinde der med en hidtil uset selvfølelse står i et bjerglandskab og måler sig med tinderne. Væk var den bly og tjenende kvinde, som ellers var typisk i malerkunsten. Det passede perfekt til Hagemanns vision for fremtiden.
En bjergbestigerske findes i to versioner; den første er malet i 1904 og den anden i 1912. Anledningen til, at Willumsen gentog motivet, var, at der i 1912 skulle være en skandinavisk udstilling i Nordamerika, hvortil Hagemann tøvede med at udlåne maleriet. J.F. Willumsen tog derfor efter eget udsagn en rask beslutning og malede et nyt billede. Maleriet blev i 1919 solgt til Foreningen for Nutidskunst, som skænkede det til Statens Museum for Kunst, hvor det hænger i dag.
Et andet maleri på kollegiet er Den Gryende Dag (1910) af Axel Jarl. Maleriet var en gave til kollegiet fra Hagemanns ven og samarbejdspartner på Øresunds Chemiske Fabriker, cand. polyt. Vilhelm Jørgensen. Axel Jarl var Vilhelm Jørgensens søn, som studerende kunst i Paris. Maleriet kom til i hænge overfor En Bjergbestigerske på kollegiet indtil 1927, hvor det blev byttet ud med Willumsens Fysikeren. Den Gryende Dag hang derefter måske på trappeopgange eller lå på loftet, men efter en restaurering hænger billedet i dag i avisstuen på kollegiet. (At maleriet har haft en lidt omtumlet tilværelse, skyldes måske Axel Jarls lidt omtumlede liv; han gled bl.a. ud af Dansk Biografisk Leksikon, efter at han i 1931 fik en højesteretsdom for uterlige homoseksuelle handlinger og blev tvangsindskrevet på et sindssygehospital.)
Mens En bjergbestigerske billedliggjorde det moderne menneskes forhold til kvinder og naturen, forestiller det andet billede af Willumsen Fysikeren (1913), de nyeste videnskabelige eksperimenter. Da J.F. Willumsen havde fået bestillingen på En fysiker, skrev han til Hagemann, at han havde tænkt sig at male noget, som for at passe i dennes ånd skulle omhandle "Videnskaben og Eksperimenteringen". Han forestillede sig en ung videnskabsmand i arbejdsdragt, der skulle være beskæftiget med at eksperimentere med elektriske lysstråler, der ville give et malerisk, mystisk skær. Den mandlige figur skulle fylde sit billede på samme måde som En bjergbestigerske fyldte sit.
Fysikeren hang i Hagemanns hjem, indtil fru Hagemann gav det til kollegiet i 1927. Malerierne hang derefter over for hinanden som idealer for de studerende, der skulle skabe den teknologiske og mentale udvikling i det 20. århundredes samfund.
Hagemann forærede desuden kollegiet 2 pastelskitser af P.S. Krøyers, hhv. Børsbilledet og Industriens Mænd, i 1911. Efter Hagemann død i 1913, tilbød arvingerne at bytte skitsen af Industriens mænd med det rigtige maleri, som hang i Hagemanns hjem. Således kom Industriens mænd til at hænge i spisesalen på kollegiet frem til 1958, hvor det blev solgt for kr. 20.000. Maleriet kom senere til Frederiksborg slot, som del af Danmarks nationale portrætsamling. Hvad der skete med den anden skitse af Børsbilledet, vides ikke.
Hagemann ville fællesskab og samvær, engagement og fordybelse, kultur og teknik. Hagemann ville det hele på den bedste måde.

Kilder:

Niels Pathuel Kruse Larsen, 100 års kollegieliv, G. A. Hagemanns kollegium 1908-2008

Povl Vinding, G.A. Hagemann, en dansk ingeniørs levnedsløb, 1942

Henry Nielsen & Birgitte Wistoft, Industriens Mænd, 1996
J. F. Willumsens museums hjemmeside

Lundbye, J. T., "Den Polytekniske Læreanstalt 1829-1929", København: C.E.C. GAD, 1929 s. 256-292.

Kjærgaard, Peter (red,), "Dansk Naturvidenskabshistorie", bd. 3, "Lys over landet, 1850-1920", s. 243-47. Gylling: Aarhus Universitetsforlag, 2006

Harnow, Henrik, "Den danske ingeniørs historie 1850-1920. Danske ingeniørers uddannelse, professionalisering og betydning for den danske moderniseringsproces.", Systime: 1998, s. 117-120.-

Uddannelse

1865: Polyteknisk kandidat i Anvendt Naturvidenskab
1865: Ansættelse i Kryolit Mine og Handelsselskabet
1868: G. A. Hagemann opfører sin første bromfabrik i Pomeroy, Ohio
1870: Overtagelse af Fabriken Øresund (herefter omdøbt Øresunds chemiske fabriker)
1872: Ansættelse som overkemiker i, det af Tietgen nyopførte aktieselskab De danske Sukkerfabrikker
1874: Ophold på St. Croix for at ophjælpe rørsukkerindustrien
1882 - 1897: Teknisk direktør i De danske Sukkerfabrikker
1882 - 1902: Medlem af Københavns borgerrepræsentationen på den liberale liste
1892: Medvirkende til oprettelsen af Ingeniørforeningen
1894: Opkøber sin første sukkerplantage på St. Croix
1895 - 1898: Formand for Ingeniørforeningen
1903: Formand for Finsens medicinske lysinstitut
1898 - 1916: Bestyrelsesformand i De danske Sukkerfabrikker
1898 - 1910: Bestyrelsesformand i Burmeister & Wain
1/2 1902 - 31/1 1912: Direktør for den Polytekniske Læreanstalt

Publikationer

Udvalgte Publikationer:
Forholdene på St. Croix, 1875 (bog)
Anvendelse af Generatorgas til Eksplosionsmotorer, 1878 (bog)
Sekundærlitteratur
Harding, M.C. "G.A. Hagemann" (u.å. - 1916) (bog)
Vinding, Poul, "G.A. Hagemann en dansk ingeniørs levnedsforløb", 1942 (bog)
Nielsen, Henry og Wistoft, Birgitte "Industriens Mænd", Gylling: Klim 1996 (bog)

Søgeord

Danmarks Tekniske Højskole, Den Polytekniske Læreanstalt
Den Polytekniske Læreanstalt
Direktør
Rektor
Ingeniør
Industri
Kollegium
Danish Technical College
The Polytechnical College
Director
Principal
Engineer
Industry
Hall of residence