Søg billeder Record
Images
Metadata
Motiv |
Fra forelæsning |
Beskrivelse |
Denne samling af dias blev anvendt i undervisningen af bygningsingeniørerne på Danmarks Tekniske Højskole (fra 1994 DTU) og Danmarks Ingeniørakademi (DIA). Billederne er for størstedelen taget af daværende professor i bærende konstruktioner N.J. Gimsing, der forestod undervisningen på bygningsretningen i en årrække. Fotografier af Tower Bridge. Tower of London, fæstningsanlæg i London ved Themsen. Dets ældste del er White Tower, et massivt normannisk borgtårn, påbegyndt i 1078 under Vilhelm 1. Erobreren. Efterfølgende konger byggede til og omringede arealet med to koncentriske fæstningsmure med talrige tårne samt en nu udtørret voldgrav. Tower blev brugt som kongelig residens, sidst under Jakob 1. i 1600-t., men er mest kendt for sin dystre fortid som fængsel. Den første indespærrede var biskoppen af Durham i 1101; den sidste Rudolf Hess i 1941. Her døde Edward 5. og hans bror, Richard af York, ("de to små prinser"), i 1483, og bl.a. Henrik 8.s koner Anne Boleyn og Katarina Howard blev henrettet her. Andre berømtheder blev ført ud til det offentlige skafot på Tower Hill lige over for fæstningen. De såkaldte Yeoman Warders, eller Beefeaters har siden 1485 været Towers vagtkorps. Tower huser bl.a. de engelske kronjuveler og landets største samling af våben og rustninger, Royal Armouries, hvoraf hovedparten i 1996 flyttedes til et nyt museum i Leeds. I Tower holdes en lille bestand af ravne; iflg. en gammel overtro vil det britiske monarki falde, hvis ravnene skulle uddø eller forlade stedet. Hver aften kl. 21.53 i over 700 år er Tower blevet aflåst ved en højtidelighed kaldet Ceremony of the Keys. (Kilde: Den Store Danske, Gyldendal) |
Proveniens |
DTU BYG |
ID-nummer |
3000.126.2 |
Biografier |
Gimsing, Niels Jørgen |
Emneord |
Bygningsområdet |
Collection |
Broer |
Type af foto |
Dias, plast |
